jpk_75aar_tn.jpg (2867 bytes)
Foto:
Lene Esthave Pedersen

Hjem
Tilbage

JPKøbenhavn lørdag den 7. november 1998

FØDSELSDAG
Leonard Olschansky er barnebarn af den berømte cirkusartist Adolf Olschansky

Maler med cirkusblod i årerne
Af Gitte Kjær

Savsmuld og cirkusmusik lyser ud af maleren og christianitten Leonard Qlschanskys billeder. Fra og med i dag kan de ses på en udstilling i anledning af kunstnerens 75 års fødselsdag den 16. november.

Leonard Olschanskys bedstefar, københavnerdrengen Adolf Eggertsen, blev som to-årig solgt til cirkus.

Det var i 1865. Adolfs mor var netop død i barselsseng, og faderen stod pludselig alene med. Adolf og hans bror samt lillesøster. Derfor solgte faderen de to drenge til cirkusartisten Carl Alexander Olschansky. Begge drengene fik hans efternavn.

Købssummen var nogle ganske få skilling, og det var Adolf senere noget fornærmet over. Som voksen kom han nemlig til at fejre triumfer over hele verden som tidens højst betalte klovn, og han giftede sig med Virginie Leonard, datter i den store franske cirkusslægt Leonard.

I dag sidder Adolf Olschanskys barnebarn, billedkunstneren Leonard Olschansky, i sin lejlighed pa Christiania og kan fejre sin 75-års fødselsdag den 16. november. I den anledning her Galopperiet på Christiania arrangeret en særudstilling med Leonards værker.

Udstillingen hedder "Cirkus Leonard", og ingen kan være i tvivl om, at cirkusblodet ruller i Leonards årer. Det lyser ud af malerier og farvetryk i kunstnerens tætpakkede atelier, som hen deler med kunstneren William Skotte Olsen, og som i evrigt også fungerer som salgsudstilling for dem begge. Festlige klovner, elefanter og fugle er det gennemgående motiv, malet pa gamle bordplader, døre, madrasser, tønder, kaffedåser, pap - og lærred.

Kampen for fristaden

Leonard kom sent i gang med at male. Han er vokset op på Vesterbro, hvor hans far havde et pensionat for cirkusartister. Siden blev hen udlært pa Gutenberghus som stereotypør og var ansat pa Berlingske Tidende og Socialdemokraten.

I 1971 flyttede han ind på Christiania. Men allerede nogle år tidligere var han begyndt at male. Pa det tidspunkt var han dybt engageret i nedtrapning af narkomaner. Han rejste med dem, levede med dem og skaffede dem penge gennem sin kunst.

Gennem årene har den aldrende billedkunstner også kæmpet en sej kamp for Christiania. Han har på fristadens vegne forhandlet med mange "spidser" inden for dansk politik. Fra kulturminister Niels Matthiasen, der "med sympati" så på, at husene på omradet blev holdt varme, til forsvarsminister Kjeld Olesen.

Styrke fra Gud

I alle årene har Leonard haft sin faste bopæl i fristaden, og her blev hen gift ved et kæmpe bryllup med Jane Olschansky, der er en habil amatørmaler.

Sammen fik de datteren Christine. I dag bor Leonard og Jane Olschansky ikke længere sammen. Men den 20-årige Christine, som for øjeblikket er i lære som kok i Tivolihallen, er netop flyttet ind hos sin far.

Som en skærende kontrast til rodet udenfor er der den mest sirlige orden i den velholdte lille lejlighed. Ved siden af ligger der en minimal "gæstehytte". Den er indrettet med bænke og bare vægge - lige med undtagelse af et trækors pa væggen.

"Her mediterer jeg," forklarer Leonard.

"Det er fra Gud, jeg her fået styrke til mit arbejde med narkomanerne. Uden ham ville det have været for svært."

Hver dag ved middagstid sætter Leonard sig op på cyklen og kerer ad grusvejen over til atelieret. Her er hen for tiden i gang med at male en lyserød hest med en fugl ovenpå. Og her forbereder hen sine computerbaserede postkort og årets juleplatte. Til priser man næppe finder uden for Christiania.

I de 14 cage, hvor han udstiller i Galopperiet, tager hen malerpenslerne med op i udstillingsrummet for at male i pauserne, når der ikke er besøgende.

Selve fødselsdagen den 16. november fejres i Christianias museum, Galopperiet.

"Jeg regner da med, at folk kommer med gaver, og så spiser og drikker vi dem sammen," siger den aldrende kunstner.

"Cirkus Leonard.75-års fødselsdagsudstilling" i Galopperiet, Stadens museum for Kunst, Christiania. åben alle dage kl.12-18. Til 29. november.

 

Foto: Lene Esthave Pedersen


Copyrighted (C) 1998, 1999 by Leonard Olschansky
WebMaster Birger Jørgensen